Et Cob-hus er et hus hvor væggene er bygget af lerjord iblandet halm. Ordet cob kan godt siges at dække over både materiale og byggeteknik på en gang, byggeteknikken vil jeg komme ind på senere.
Ser vi ud i verden er det mange steder stadig lerjord der er det fremherskende byggemateriale og hvor byggeteknikkerne er forskellige selv om materialet grundlæggende er det samme.
I Syd- og Mellemamerika laver man soltørrede blokke af lerjord iblandet strå , navnet er her adobe. I Frankrig
har stampede vægge med lerjord indeholdende temmelig groft tilslagsmateriale (sten og grus) været typisk her kaldet pise’. Også her i Danmark er der stadig gamle huse hvor væggene består af lerjord, både massive og meget tykke vægge, kaldet wellerwænde, helt op til en meters tykkelse, og bindingsværk, hvor tavlene er klinet op på fletværk af pil, hassel eller andet velegnet grenmateriale. Det man klinede med var lerjord iblandet strå og kolort! Cob kommer fra England hvor der stadig eksisterer cob-huse der er op til 500 år gamle. Videnskabsmanden James Lovelock, som er en ophavsmændene til Gaia-teorien bor i et sådant hus i Devon. Problematikken omkring et hus i lerjord i et fugtigt klima beskriver han således: En god hat og et par gode støvler så er der ingen problemer ved det.
Hvad startede interessen?
Jeg bor selv i et gammelt bindingsværkshus fra 1827. Da vi flyttede hertil i 1986 var en del af skillevæggene stadig soltørrede lersten muret op i lermørtel. Materialet minder i forbavsende grad om den lerjord vi har mange steder her på grunden. Nogle af skillevæggene har vi bevaret dog uden at vi dengang tog teten og fortsatte med de ubrændte sten i byggeriet – vi byggede i genbrugsmursten som var forholdsvis nemme at skaffe.
Nogle år senere begyndte jeg at bygge finske masseovne, hvor der bruges lermørtel til opmuring i røgkanalerne og i forbindelse med et økologisk byggeprojekt stødte jeg igen på ubrændte lersten, her som indvendige vægge i en bindingsværkkonstruktion og hvor isoleringen (her hårde rockwoolbats) lå udenpå.
På Frilandsmuseet i Maribo stødte jeg som tækkemandslærling på nogle inspirerende eksempler på byggeri. Et af dem var ”skolen” hvor væggene er tykke lerjordsvægge, her er teknikken sandsynligvis wellerwænde( se Lerjord som byggemateriale). Et andet eksempel var udvendig isolering med rørmåtter. De fleste huse på stedet er stråtækte. Jeg arbejdede der i nogle meget varme perioder og hvad jeg tydeligt husker, er at når det i middagsheden nærmest var uudholdeligt at opholde sig udendørs var der inde i ”skolen” yderst behageligt med de tykke, kølige vægge.
Da Flemming Abrahamsson fra Fornyet Energi i Stenlille i 1997 trommede sammen til den første Cob-workshop i Danmark var jeg tændt. Her var mulighed for at lære at bygge huse i de materialer, som vi graver op af jorden direkte på stedet uden brug af fossile brændstoffer. Underviser var Ianto Evans som ved sin måde at tænke og praktisere byggeri på åbnede en dør for mig. Jeg oplevede en følelse af rigdom ved at kende de muligheder som det gav.( forslag til læsning: The Hand-Sculpted House).
Hvad koster et Cob-hus?
Cob-huse passer godt sammen med ønsket om en gældfri tilværelse, hvis man altså bygger huset selv. Men da et hus består af meget andet end vægge og gulve er der meget andet arbejde på et sådant hus.
Der skal graves ud, hvilket i de fleste tilfælde her i landet frembringer en bunke byggematerialer.
Der skal bygges et solidt og velisoleret fundament. Det er en fordel at rejse en tagkonstruktion (på støbte punktfundamenter) på stolper og konstruere taget inden væggene bygges, så er der tørvejr.
Et Cob-hus kan have mange udtryk. Det fordrer ikke en bestemt slags tag for at nævne et eksempel.
Facaden, som bør være isoleret udvendig i vores klima kan være pudset, beklædt med brædder eller noget helt tredje.
At give en kvadratmeterpris på et Cob-hus generelt vil være en umulighed, men jo mindre og mere enkelt jo billigere og jo flere moderne bekvemmeligheder desto dyrere bliver det.
En anden ting er at fordi vi lever i et overflodssamfund med køb og smid væk som ”grundregel”, kan man skaffe mange ting utrolig billigt eller helt gratis. Så hvis man har tid og bygger med naturlige materialer eller genbrug mestendels kan det gøres meget billigt.
Byggeteknik.
Vi har her på grunden bygget to Cob-huse. Et meget lille et på lige under 10m2 som først var legehus og nu er gæstehus, og et større på ca. 56m2, hvoraf den ene del i øjeblikket er ungdomsbolig og den anden del står åben og venter på at blive stald/udhus.
Der er mange gode grunde til at vælge cob som byggeteknik.
Lerjord findes de fleste steder , hvor der lever mennesker.
Materialet (eller en del af det) kan skaffes ved blot at fjerne den øverste muld og så grave. I de fleste tilfælde skal der alligevel graves ud til et hus og så sparer man oven i købet omkostningerne til at bortskaffe jorden. Er jorden for sandet må der tilføjes ler og er jorden for fed(leret) må der tilføjes grus.
Man har fuld formfrihed i byggeprocessen da cob er et plastisk mareriale. Lerjorden bliver æltet sammen med fødderne og iblandet halm i processen. Derefter formes ”brød” ca. på størrelse med mursten alt efter de hænder der former dem. Så kan der bygges. Er stedet hvor ”brødene” formes lidt væk fra byggestedet kan man hvis der er flere om arbejdet danne kæde og hurtigt få bragt dem hen hvor de skal lægges og æltes ned i væggen ved at kaste ”brødene” fra menneske til menneske.
Der bruges ingen fossil energi i forarbejdningsprocessen.
Der bliver intet affald.
Cob-byggeri er velegnet til små eller større grupper og alle, kvinder og mænd som børn og gamle kan deltage.
Cob er velegnet til at bygge kurvede vægge som får et hus til at fremstå mere naturligt i sin form. Det er de industrielt fremstillede byggematerialer der ”punker” os til at bygge retvinklede huse.
Med cob vil det snarere virke unaturligt at bygge rette vinkler og helt lige vægge. Vindmodstand på og dermed afkøling af vores huse er mindre for runde end for firkantede huse. Dog er der ingen hindring for at bygge et firkantet og retvinklet cob-hus, hvis der skulle være en god grund til det.
Kroppen bruges alsidigt i blandings-og byggeprocessen. Dog ville det være løgn at påstå at det er let arbejde, men det værste er ensidigt fysisk arbejde – selv det lette. En computermus kan give de værste spændinger. Min personlige oplevelse med cob-byggeri er fysisk velvære og en god nattesøvn. I blandingsprocessen er det mest benarbejde og når ”brødene” formes og i byggeprocessen er det mest overkrop og arme der bruges.
Der findes ikke nogen bestemt formel på en cob-blanding da man bruger de lokale materialer og de vil variere fra sted til sted. Derfor er det vigtigt at have en grundlæggende forståelse for og erfaring med materialet for at udnytte det potentiale der er i cob-teknikken bedst muligt. Wellerwænde-teknikken som blev brugt her i Danmark førhen var mere taknemmelig hvad materialets sammensætning angår, da det var meget tykke vægge, hvor det blandede materiale blev smidt op på væggen med en møggreb eller lign. og rettet med en slags spade efterhånden som det tørrede. Med cob har vi muligheden for at bygge tyndere vægge med skulpturelle detaljer hvilket selvfølgelig stiller større krav til materialet.
Konstruktion og design.
Før jeg beskriver byggeprocessen med vores ”store” cob-hus vil jeg gøre rede for nogle af de overvejelser vi gjorde os inden byggeriet.
Vi ønskede at bruge naturlige materialer eller genbrugsmaterialer så vidt muligt.
Huset skulle opvarmes med brænde i en masseovn og det naturlige solindfald skulle udnyttes til opvarmning(passiv solvarme).
Resultatet skulle gerne blive en attraktiv ungdomsbolig(i første omgang).
Varmetabet skulle være lille for at spare på brændet og give en god komfort i huset.
Der skulle være både køkken, bad og toilet og huset skulle virke rummeligt på et så lille areal som muligt, eller sagt med andre ord – pladsen skulle udnyttes fornuftigt uden at det kom til ar virke klemt.
Isoleringen skulle ligge udenpå væggene som skulle være tunge og varmeakkumulerende.
Der skulle være naturlig tilstrømning af frisk luft for at skabe et godt indeklima.
Der skulle være et komposttoilet.
Det hele endte så med et stråtækt hus i 2 etager. En høj glasfront mod syd skulle tage imod solens varme og lagre den i en massiv væg i et ”solrum” som også blev et opholdsrum på nær i den koldeste tid, hvor det skulle afskærmes i forhold til kulden fra det store glasparti. For at opnå maksimal skyggeeffekt i ”solrummet” i den allervarmeste tid skulle fronten af stråtaget have et ekstra udhæng. Bag denne massive ”solvæg” skulle den egentlige bolig være, beskyttet mod både sommerens varme og vinterens kulde. Der skulle køkken og spise/opholdsrum være og en masseovn skulle placeres i midten af rummet omslynget af en trappe op til 1.-salen, som skulle være sove- og opholdsrum. Toilet, bad og spisekammer blev placeret som to små rum mod øst, hvor taget så kom til at strække sig lidt længere ud og ned for at give lidt mere plads.
Ydervægge, skillevægge, trappe og facaden på masseovnen skulle bygges i cob og det meste af gulvet i underetagen skulle være lerjord, behandlet med linolie og bivoks. Alt sammen for at få en stor varmeakkumulerende masse inde i huset og dermed en stabil indetemparatur.
Udenpå ydervæggene valgte vi en tyk isolerende væg af tækkerør som skulle pudses med en hydraulisk kalkmørtel for at opnå vindtæthed og beskyttelse af rørene mod vind og vejr.
Den bagerste del af huset, den nordvendte del, skulle være stald/udhus og stråtaget skulle hænge næsten helt ned til jorden mod nord, for beskyttelse af huset, og være meget stejlt for at opnå størst mulig rummelighed inde i huset.
1.- salen skulle være isoleret mellem spærene med høruld og skråvæggene skulle bræddeforskalles, påhæftes rørvæv og pudses med lerpuds. Mod øst skulle der være et kvistvindue til at byde morgensolen indenfor og to sæt ovenlysvinduer skulle sørge for et godt naturligt dagslys i rummet.
Skorstenen skulle være rund og omdrejningspunkt for trappen.
Under gulvene skulle bruges muslingeskaller som isolerende og kapilarbrydende lag. I fundamentet og under gulvet i badeværelset valgte vi skumplastisolering af hensyn til vigtigheden af ekstra isolering her. Her røg så uskylden! Til gengæld kunne vi så med god samvittighed lægge gulvvarme i badeværelset leveret fra masseovnen og få en god varmeøkonomi der.
Der skulle være en komfort som kunne tilgodese de krav der stilles til en bolig i dag med internetforbindelse, el, vand og afløb af spildevand. Spildevandet skulle renses biologisk i et WM- filter og ende i en dam til glæde for naturen og dermed også for os selv. Komposttoilettet skulle sørge for at den humane gødning kom tilbage i kredsløbet på grunden og samtidig give en væsentlig reduktion af vandforbruget.
Rundt om huset skulle nedgraves et omfangsdræn lagt i muslingeskaller og fra dette dræn skulle trækkes frisk luft ind i huset i ”solrum” og spisekammer for på naturlig vis at forsyne huset med frisk tempereret luft, relativt køligt om sommeren og relativt lunt om vinteren.
Byggeprocessen i korte træk.
Det hele startede med at grave huller og støbe punktfundamenter til de stolper som skulle bære taget. Derefter gravede vi resten af grunden ud. Vi valgte at gøre det med håndkraft for bedre at kunne sortere lerjorden til senere brug i cob-væggene.
Tømmerarbejdet startede ude i skoven, en blandet gran- og bøgeskov, med fældning, afgrening og afbarkning af et passende antal grantræer. En rigtig god oplevelse med løvspring og et blødt tæppe af anemoner som kulisse. Grundkonstruktionen er bærende stolper, rem, bjælkelag hvilende på remmen og A-spær, og da det var på plads kunne der lægtes op og stråtaget tækkes. Så var der tørvejr og arbejdet med væggene kunne foregå uden forsinkelser pga. regnvejr.
Inden cob-væggene kunne påbegyndes skulle vi have lagt muslingeskaller i det udgravede hul og lagt sylsten som skulle bære væggene.(se skitse).
En del af cob-væggene blev bygget under et kursus i 2005 og resten byggede vi selv senere på sommeren og den følgende sommer.
Den udvendige isolering startede med muslingeskaller nederst fra under drænslangerne og et stykke op, dernæst skumplast lukket inde af det udvendige markstensfundament og ovenpå denne sandwich fortsatte vi med tækkerør, som blev fastgjort på lægter der var monteret mellem de bærende stolper. Her var det ekstra vigtigt at være omhyggelig for ikke at få skabt utilsigtede kuldebroer.
En del af den udvendige rørisolering blev hængt på inden cob-væggene kom op og en anden del blev lavet efterfølgende. Begge dele er mulige med de fordele og ulemper der kan være i det.
Isoleres der først sker udtørringen lidt langsommere, men til gengæld er der noget at bygge væggene op af så denne proces kan gå lidt hurtigere. Man kan også i forbindelse med isoleringen montere vinduer og døre og og derved forlænge byggesæsonen, specielt hvis der er en varmekilde.
Cob-byggeri er ikke velegnet som vinterarbejde, men oktober med er ok. hvis der bliver sørget for en god udluftning.
Vores byggeproces foregik i ryk, så derfor ville det kunne gøres væsentlig hurtigere hvis det bare var kørt derudaf. Efter at råhuset stod klar og der manglede gulve, alle de pudsede overflader, opbygning af køkken, bad og toilet, el- og vandinstallationer gik der mindst to år før vi gik videre med byggeriet. Selv om det er svært at tro er man faktisk ikke andet halvfærdig når råhuset står der, hvis det altså skal være en helårsbolig. Den sidste del og med alle de detaljer som vil være for omfattende at medtage i denne artikel har vi bygget i løbet af de sidste to år med adskillige afbrydelser undervejs, men med dead-line på Mikkels (vores søn) 18 års fødselsdag sent efterår 2010.
Kort fortalt har det været en meget tilfredsstillende byggeproces og i vores søgen efter de bedste og mest bæredygtige løsninger er vi stødt på nogle for os helt nye materialer, f. eks ”mamorino” som er et produkt (og teknik) der oprindelig stammer fra middelhavslandene, og i øvrigt er oldgammelt, med egenskaber som gør det velegnet til brug i vådrum, det giver en tæt, glat og meget smuk overflade, og amerikansk lerpuds” et meget tyndt lag farvet puds som giver en meget smuk og naturlig finish.
Refleksion og erfaringer.
Nu er huset i brug og har været beboet i den meget kolde periode vi har været igennem her først på vinteren. Minimasseovnen, en mindre udgave af den model der typisk er behov for i et almindeligt enfamiliehus, har klaret opgaven fint. En solskinsdag har her i den koldeste tid også vist sig at reducere brændeforbruget mærkbart.
Selv om alle indvendige overflader føles tørre og huset som sådan virker tørt og godt er det forbavsende at se hvor meget fugt der stadig kan drives ud når først der vedvarende varmes op til almindelig stuetemperatur. Men det aftager støt og roligt som tiden går. Det aflæses tydeligt ved den mængde dug der afsættes indvendig på ruderne.
Det udvendige puds af hydraulisk kalkmørtel ser også ud til at klare det særdeles godt. Det er nu anden vinter og selv det mest udsatte sted har klaret streng frost efter først at have været gennemblødt med regn.
Vi er i det hele taget meget positivt stemt overfor resultatet og håber det kan blive til glæde for de fremtidige brugere og gerne også til inspiration for hvem der måtte have brug for det.
Litteratur:
Cobber’s companion af Michael Smith 1997
The hand-Sculpted House af Ianto Evans, Michael Smith og Linda Smiley 2002
Lerjord som byggemateriale, en vejledning udarbejdet af Tegnestuen Vindrosen 1993
Billeder og tekster af byggeprocessen kan findes på Øko-bygs hjemmeside www.oeko-byg.dk under ”Cæcilies hus”