Cob-byggeri

Cob er en blanding af grus, ler og halm.

Cob er en oldgammel byggemetode som gennem tiderne har været kaldt forskellige andre navne alt efteCob-dansr i hvilke kulturer det indgik. Her i Danmark hed det bl.a. Wellerwände. Materialet indgår stadig i gamle bindingsværkshuse, hvor tavlerne er bygget op omkring fletværk. Man ser det bare ikke fordi facaden er kalket eller malet. Der findes stadig nogle få huse med tykke bærende cob-vægge i Danmark.

Fælles for samtlige af disse huse er at de er bygget af lokale materialer gravet op på stedet eller lige i nærheden. Alene udgravningen til fundament har givet værdifulde byggematerialer.

Mange vil nok spørge om cob-huse hører hjemme i vores moderne samfund. Men hvorfor egentlig ikke? Selvfølgelig er der nogle barrierer og fordomme vi må have brudt ned. Og så kan man ikke købe cob i byggemarkedet. Omvendt kan man spørge hvorfor vi skulle bygge huse i cob? Nu har vi jo fået sat byggeriet på skinner og markedet udbyder i overflod af industrifremstillede byggematerialer.

Her følger nogle for os relevante svar på ovenstående spørgsmål:
Brødformning# Cob kan fremstilles af lokale ressourcer uden brug af fossile brændsler.

# En cob-væg ånder fint.

# Tykke cob-vægge giver godt stabilt indeklima.

# Cob kan modelleres, d.v.s. vi har fuld formfrihed, hvilket giver utallige oplagte muligheder, f.eks. at indbygge hylder, skabe, bænke, trapper m.m.

# Der skabes ingen affald ved cob-byggeri, tværtimod kan man i en cob-væg begrave en del murbrokker eller lignende.

# Cob-huse er hyggelige.

Hvordan vil det overhovedet være muligt at få sig et cob-hus?cobvæg opbygning

Hvis du ønsker at få professionelle til at lave alt arbejdet, vil det komme til at koste lige så meget som andre kvalitetshuse, måske oven i købet endnu mere.

Hvad kunne så alligevel gøre det attraktivt?

Her mener vi det er nødvendigt at fremhæve flg. punkter:

¤ Byg ikke større end det er nødvendigt.

¤ Du kan bygge i moduler og starte med det allervigtigste den første sæson f.eks. køkken, bad, toilet og sovepladser.

¤ Rundede vægge virker mere rummelige og behagelige at opholde sig indenfor. Derfor kan du bygge mindre og stadig have en rar følelse inden i dit hus.

¤ Analyser dit/jeres behov og adfærd indendørs inden du designer huset.

¤ Cob er meget velegnet til selv- eller medbyg.

Her er nogle vigtige praktiske anvisninger til cob-huse:

– Det er vigtigt med en høj sokkel og stort tagudhæng.

– En ydervæg i cob bør isoleres udvendig f.eks. med halmballer.

– Man kan pudse facaden med almindelig kalkmørtel.

– Det er vigtigt at arbejde i tørvejr, så det er det allerbedste at starte med at bygge taget på stolper sat på et punkfundament eller på det færdige fundament.

– En cob-væg kan godt være bærende, men det vil nok kræve en indsats at få en tilladelse.

– Man kan bygge dele af ydervæggen, f.eks. mod nord, i halmballer eller ubrændte lersten, som isoleres med halmballer.

IMG00340At bygge et cob-hus kan være et projekt hvor man samler familie og venner. Børn og ældre mennesker kan godt være med.

Griber du tingene fornuftigt an kan du måske stå med et dejligt hus og kun en lille gæld.

Hvis du nu er blevet interesseret i flere oplysninger vedrørende lerjordsbyggeri, kan vi anbefale at læse bogen: “Lerjord som byggemateriale” udgivet af Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen eller “The Cobbers companion, How to build your own EARTHERN HOME” af Michael Smith. eller “The Hand-Sculpted House” af Ianto Evans, Michael G.Smith and Linda Smiley. De 2 engelske bøger kan rekvireres hos: Fornyet Energi, Øbrovej 9, 4295 Stenlille.