Vil man være selvforsynende med fødevarer m.m. kan en skovhave være en rigtig god ide.
- Skovhaven er et selvbærende system ikke at forveksle med vedligeholdelsesfrit. Skovhavens struktur er en lysåben skov, hvor der er lys nok mellem træernes kroner tilat der kan gro buske og flerårige planter under disse.
- Skovhaven kan give et alsidigt udbytte af frugter, bær, nødder, rødder, blade, friske skud, svampe, krydderurter, flettematerialer, stokke, brænde, medicinplanter og te-urter.
- Det er oplagt at vælge træer, buske og planter der giver spiselige afgrøder og det er muligt at designe skovhaven så der er noget at høste næsten hele året.
- Arbejdsindsatsen, når systemet er anlagt, vil være lille i forhold til udbyttet og det vil ikke være nødvendigt at tilføre gødningsstoffer udefra, da en del af afgrøden enten er kvælstoffikserende eller mineralakkumulerende og derved på naturlig vis forsyner de øvrige med næring.
- Systemet som helhed er CO2-akkumulerende og vil derved give et positivt bidrag i bekæmpelsen af klimaforandringerne.
- Der vil også være attraktivt for insekter, fugle, padder m.m. og spiselige planter fra den vilde natur kan også inviteres ind i skovhaven.
- Jeg tilbyder hjælp til design af skovhaver og fødevareproducerende haver i almindelighed.
- Planteskolen Oasen har udsalg af bunddække planter.